For bare et par måneder siden var det slet ikke på realistisk.

Men nu er man nødt til at finde kuglerammen frem og i ramme alvor spørge sig selv: Kan Holger Rune komme med til sæsonfinalen?

Ikke for de unge under 21, for der er han allerede med og topseedet, men for de otte allerbedste i verden, der lukker sæsonen med at møde hinanden i et ordentligt brag af en turnering.

Svaret er ifølge den anerkendte tennis-journalist Ben Rothenberg, at han er tættere på, end nogen turde håbe på.

Sæsonfinalen spilles i Torino fra 13. november.
Sæsonfinalen spilles i Torino fra 13. november. Foto: CHRISTOPHE ARCHAMBAULT
Vis mere

Ifølge ham skal der nemlig kun et afbud – før eller under sæsonfinalen – til, at Rune kan komme med, men det forudsætter, at han vinder søndagens finale mod Novak Djokovic, som spilles klokken 15.

Det er første gang, en dansker er i en ATP-finale på det niveau, for det er kun grand slam-turneringer og sæsonfinalen, der rangerer over en turnering som Paris Masters.

Rune står lige nu opgjort til at tage et ordentligt spring frem på verdensranglisten, hvor han i forvejen har taget voldsomme skridt.

Med finalebilletten i hånden ligger han til at blive nummer 12 i verden, og en sejr kan få ham helt ind i top-10.

I dagens finale spiller Holger Rune desuden om 6,2 millioner kroner.

I B.T.s dom fra semifinalen lyder vurderingen, at Rune i sin nuværende form er et problem for alle i verden – læs med her.