Corona og lockdown kan sagtens bruges til noget fornuftigt.

For verdensstjernen Andy Murray er tiden gået med en familieforøgelse.

Det mest opsigtsvækkende i den historie er imidlertid, at konen Kim Murrays graviditet har været holdt hemmelig for offentligheden.

Sådan skriver The Sun, der ikke er lykkedes med at finde ud af, om Andy Murrays nye baby er en dreng eller pige.

Andy Murray elsker at bruge tid på sin familie.
Andy Murray elsker at bruge tid på sin familie. Foto: CHARLES PLATIAU
Vis mere

I forvejen har parret børnene Sophia, Edith og Teddy, men det er ikke nogen overraskelse, at der ikke er en masse sladder om det nyeste medlem af familien.

Den tidligere verdensetter er nemlig ikke nogen fan af at dele alt for meget ud af sit privatliv, og det sker yderst sjældent.

Sidste år lykkedes det imidlertid The Times at få ham til at give et indblik i sit og familiens liv under pandemien.

Det gjorde han oven på en hofteoperation.

I 2015 blev parret gift. De har været sammen, siden de var 18 år.
I 2015 blev parret gift. De har været sammen, siden de var 18 år. Foto: Joey Kelly/EPA
Vis mere

»Da coronavirus startede, var jeg ved at komme mig, og jeg havde det egentlig fint med ikke at spille tennis, for sådan var det også for alle andre. Jeg fik mulighed for at bruge en masse tid med min familie derhjemme,« siger Andy Murray i interviewet.

Her fortæller han også, hvilken forskel det har gjort for ham at blive familiefar.

»Før jeg fik børn, var tennis det eneste, jeg virkelig fokuserede på, og det havde til en vis grad afgørende betydning for mit humør, om jeg vandt eller tabte, og det er ikke den bedste måde at leve på,« forklarer han og tilføjer:

»Efter jeg har fået børn, så er der andre ting at tænke på, når du har tabt en kamp. Jeg er ikke så ramt efter et nederlag, og jeg bliver sikkert heller ikke lige så glad, når jeg vinder, som jeg gjorde som ung.«

Den 33-årige brite har været sammen med sin kone, siden de var 18 år. Nu er de forældre til fire.