Han er muligvis alt det, Roger Federer ikke er.

Den schweiziske verdensstjerne betragtes som en sand gentleman med styr på livet både på og uden for banen, mens hans tidligere doublemakker Yves Allegro tilsyneladende er i den modsatte grøft.

Således er den 41-årige landsmand til Federer, som han vandt flere turneringer med, under alvorlige beskyldninger om en voldtægt og er tiltalt i en sag, der skal for retten 9. december.

Det er mediet Blick, der skriver om sagen, hvor Yves Allegro er under mistanke for at have voldtaget kvinden til en trænerkonference i Estland i 2014.

Yves Allegro og Roger Federer spillede double sammen.
Yves Allegro og Roger Federer spillede double sammen. Foto: JEAN-PIERRE CLATOT
Vis mere

Efter en våd aften vågnede kvinden, der ikke vil have sit navn frem i offentligheden, helt omtåget og forslået op ved siden af Yves Allegro.

»Hun har blå mærker og hudafskrabninger overalt. Senere skriver de sammen på WhatsApp. Han skriver blandt andet 'undskyld for i aftes' og 'det var ikke godt og ikke så gentlemanagtigt'. Da hun fire dage senere spørger på Whatsapp, hvad han mener, skriver han, at han har en kæreste og derfor ikke burde have andre kvinder på værelset,« skriver Blick.

Senere skriver han:

»Gjorde jeg noget dårligt?«

Roger Federer og Yves Allegro var doublemakkere.
Roger Federer og Yves Allegro var doublemakkere. Foto: FREDERICK FLORIN
Vis mere

Det får hun fortalt til sine venner, at han har. Ifølge kvinden har Allegro slået hende og kastet hende hen på sengen, men hun kan ikke sige, om han har tvunget sig til sex eller ej.

Den medicinske rapport viser, hun havde 'adskillige sår på kroppen', men i kvindens kønsdele blev der i mellemtiden ikke opdaget skader eller sædvæske. Det fandt man til gengæld på hendes undertøj.

Nu skal retten så afgøre, om Yves Allegro, som i dag arbejder med unge tennisspillere i det schweiziske tennisforbund, har gjort noget ulovligt.

Schweizerens advokat Pierre-Damien Eggly afviser alle anklager.