Det er da ret vildt.
Lørdag fyldte russeren Mirra Andrejeva 16 år, og hun nåede at levere strålende resultater i sin første profturnering i Madrid.
Hun er rangeret som nummer 194 i verden, men kæmpede sig frem til fjerde runde i den store turnering, efter hun har slog flere spillere, der er langt højere placeret på verdensranglisten.
Russeren kom direkte til sit wildcard efter to sejre på ITF-niveau, og i den første runde slog hun US-Open finalisten fra 2021, Leylah Fernandez, i to sæt.
I anden runde blev brasilianske Beatriz Haddad Maia, der er nummer 14 i verden, slået på samme vis, og gudhjælpemig om samme skæbne ikke overgik semifinalisten fra Australian Open, Magda Linette.
Stopklodsen blev vinderen af årets Australian Open, verdens nummer to Aryna Sabalenka, der slog den 16-årige sikkert.
»Jeg ville ønske at jeg kunne spille med på det niveau, da jeg var 16 år. Jeg tror, hun er i verdenstoppen inden længe,« lød det bagefter fra Sabalenka.
Andrejeva nåede dog at blive den yngste siden 2009 til at nå så langt i en WTA-1000-turnering, som rangerer lige under grandslams. Kun tre andre har i samme periode nået til fjerde runde i en sådan turnering, før de er fyldt 17.
Russerne har fået grønt lys til at spille med i tennisverdenen til trods for landets invasion i Ukraine, og det nyder supertalentet godt af.