Den tidligere tennisstjerne Jelena Dokic er træt af kommentarer på hendes Instagram. 

Og det er langt fra første gang, at den nuværende tenniskommentator siger fra. 

Sidste år stod hun frem og fortalte, hvor meget negative kommentarer om hendes vægt havde påvirket hendes mentale helbred, og nu siger hun fra igen. 

Det sker, efter hun har tabt sig 20 kg og i den sammenhæng igen har fået kommentarer omkring hendes vægt. 

'Det er ikke godt nok, hvis du tager på, og det er ikke godt nok, hvis du taber dig,' indleder hun sit budskab med på Instagram. 

Hun slår fast, at hun udelukkende har lavet forandringer i sit liv for at få det bedre, og da hun blev 40 år, begyndte hun at tænke over sit liv og de arvelige sygdomme, hendes familie er ramt af. 

'Så selvom jeg har tabt mig 20 kg, ændrer det intet,' skriver hun og fortsætter: 

'Jeg vil stadig gerne have, at folk vurderer mig og andre ud fra, om man er en god og rar person. Jeg vil altid være stolt af mig selv og ikke gemme mig eller skamme mig uanset min størrelse.'

Dokics tenniskarriere toppede, da hun var nummer fire i verden i 2002.