Tennissportens badboy nummer 1, australske Nick Kyrgios, er sandsynligvis tæt på at ryge tilbage på singlemarkedet.

Hans og kærestens Chiara Passaris stormfulde forhold ser i hvert fald ud til at være i frit fald, efter at en ophidset sms-udveksling er blevet delt på Instagram.

Det er ellers ikke mere end par dage siden, at Chiara Passari erklærede sin kærlighed til tennisstjernen – hun erkendte dog, at der har været nedture undervejs i forholdet.

Men den nyfundne harmoni varede ikke længere.

For Chiara Passari smed for nylig screenshots op på sin Instagram-profil – og de viste en intens sms-udvikling mellem de to. Australske News.com har gengivet korrespondancen.

Kyrgios: »Farvel.«

K: »Hahaha du har en fyr der hahaha.«

K: »For godt.«

K: »Jeg væmmes ved dig … haha.«

K: »Hahahaha.«

K: »Så godt.«

K: »Nyd dit liv.«

Passari: »Du har lige fortalt mig alt, og du ved det ikke engang hahaha.«

K: »Hvad?«

K: »Haha.«

P. »Jeg beklager, at du hader dig selv.«

K: »Held og Lykke.«

P: »Bliv i Canberra i resten af dit liv … hahha.«

Chiara Passari har efterfølgende slettet screenshottet af sms-udvekslingen.

For et par uger siden lagde Chiara Passari en anden kryptisk besked op på sin Instagram-story.

»Snydere (utro personer, red.) vil altid have dig til at være loyal, mens de er utro.«

»Det bliver bare bedre, folkens,« skrev hun ledsaget af nogle smileys, der står på hovedet.

Og efterfølgende slettede Nick Kyrgios alle billeder – på nær ét – af Chiara Passari på sin Instagram-profil. Og det fik selvfølgelig den australske presse til at spekulere i, at forholdet mellem de to kendisser var dødt.

Og det bål har parret nu kun hældt mere benzin på.