Den tidligere dobbelte Wimbledon-mester Peter McNamara er død.

Han blev 64 år og led af prostatakræft.

Det bliver bekræftet af blandt andre The Guardian.

I sin aktive karriere var australierens bedste placering på verdensranglisten nummer 7, og det opnåede han i 1983. De to titler som vinder af Wimbledon fik han i double sammen med Paul McNamee - det samme med Australian Open, som han også har vundet en enkelt gang.

Wang Qiang, der her taber til Caroline Wozniacki, er blevet trænet af Peter McNamara.
Wang Qiang, der her taber til Caroline Wozniacki, er blevet trænet af Peter McNamara. Foto: FRED DUFOUR
Vis mere

»Det er svært at tro på, at 'Macca' er væk efter 50 års venskab... Du levede livet fuldt ud, min ven, og du vil blive savnet af dine nærmeste og mange flere,« skriver McNamee på Twitter.

Også legenden Boris Becker har markeret dødsfaldet på Twitter:

»Hvil i fred Peter McNamara! Du var en af de gode drenge i tennis. Mine kondolencer går til familien.«

Efter sin egen karriere gjorde Peter McNamara sig som træner, blandt andet for kinesiske Wang Qiang og Grigor Dimitrov, som kom i top 10 under hans ledelse.