Undskyld. Sorry.

Maria Sharapovas agent, Max Eisenbud, siger nu i følge Ekstra Bladet undskyld til Caroline Wozniacki efter nogle mindre pæne ytringer mod den danske tennis-stjerne.

I en personlig mail, som den danske avis har læst, skriver Eisenbud til Wozniacki, at han er 'virkelig ked af det og håber, at du (Wozniacki, red.) kan tilgive mig.'

For at forstå undskyldningen er det naturligvis nødvendigt at kende forhistorien, så den tager vi lige.

Maria Sharapova, der blev noget overrasket den anden dag, da hun så sine egne bryster, har tidligere fået tildelt en dopingkarantæne på 15 måneder, men hun har stadig fået wildcards til turneringer, og det har Wozniacki kaldt 'respektløst'. Agbueszka Radwanska var lige så kritisk som Wozniacki.

Det fik Eisenbud til at harcelere mod Wozniacki og den polske tennisspiller og kalde hende begge for 'journeyman' - en omrejsende spiller uden den helt store succes. Eisenbud skrev det endda soleklart efterfølgende: ... spillere, som aldrig har vundet en grand slam!

Men agenten for den russiske tennis-stjerne er nu tilsyneladende kommet på lidt andre tanker. I mailen, som Ekstra Bladet citerer, erkender Eisenbud, at han ikke havde 'sit stolteste øjeblik'.

Både Sharapova og Wozniacki skal i kamp søndag i Madrid. Wozniacki skal op i mod Monica Niculescu, mens Maria Sharapova dyster mod Mirjana Lucic-Baroni. Som en lille krølle på denne historie er Sharapova naturligvis med i turneringen på et wildcard.