Hun er én sejr fra at spille sig ind i det sjove selskab i French Open.

Og på tennisbanen er der ingen tvivl om, at Clara Tauson har været sin kommende modstander langt overlegen de sidste par år.

Men uden for banen er svenske Mirjam Björklund en markant større stjerne end det danske stjerneskud.

Hun udgør nemlig halvdelen af tennissportens powerpar. Det moderne svar på Andre Agassi og Steffi Graf.

Mirjam Björklund og Denis Shapovalov er tennissportens powerpar.
Mirjam Björklund og Denis Shapovalov er tennissportens powerpar. Foto: Instagram/Mirjam Björklund
Vis mere

Mens Clara Tauson har to WTA-titler, en karrierebedste rangering som nummer 33 og otte millioner kroner i præmiepenge, har Mirjam Björklund aldrig vundet en turnering, aldrig været højere end nummer 123 i verden og kun vundet godt tre millioner kroner i præmiepenge.

På Instagram har Björklund alligevel over dobbelt så mange følgere som Tauson.

Når de to tørner sammen i den altafgørende kvalifikationskamp før French Open, skal Clara Tauson håbe på, at svenskerens superstjernekæreste ikke har givet hende for mange tips og tricks.

24-årige Björklund danner nemlig par med canadieren Denis Shapovalov, der i 2021 var i Wimbledon-semifinalen og har været helt oppe som nummer ti på verdensranglisten. Han er god for over 70 millioner kroner i præmiepenge.

Mirjam Björklund ved Wimbledon sidste år.
Mirjam Björklund ved Wimbledon sidste år. Foto: Alberto Pezzali
Vis mere

»Han har et godt øje til mit spil og tennis generelt, så jeg stoler virkelig på ham.«

»Men han er klar over, at han ikke er min træner. Han er min kæreste,« har Björklund tidligere fortalt ifølge The Sun. Under corona havde de lange perioder, hvor de ikke så hinanden.

»Vi støtter hinanden og rådgiver hinanden, men ellers er vi som et normalt par. Vi taler om alt, der sker i vores liv. Selvfølgelig er tennis en stor del af det, men vi er ikke fuldstændigt besatte af tennis,« har hun fortalt Expressen.

Du kan følge braget mellem Tauson og Björklund, hvor danskeren er bookmakernes favorit, live på bt.dk. Kampen er sat til at starte 12.30 fredag.