Det var nærmest det værste, der kunne ske.
For det danske kvindelandshold i tennis har onsdag fået en særdeles trist besked fra holdets altoverskyggende stjerne.
Clara Tauson må nemlig melde fra til de kommende landskampe i Mexico ved Billie Jean King Cup.
Det skyldes en skade, som danskeren, der ligger nummer 12 i verden, pådrog sig for nogle uger siden.
Det oplyser Dansk Tennis Forbund i en pressemeddelelse:
»Tauson trak sig fra årets sidste turneringer på WTA-touren på grund af fysiske problemer. Selv om hendes genoptræning forløber godt, er hun stadig ikke er klar til at spille kampe. Og derfor er hun tvunget til at melde fra til landsholdet,« lyder det.
I stedet bliver det Johanne Svendsen, Rebecca Munk Mortensen, Emma Kamper og Laura Brunkel, der skal forsvare de danske farver.
Det bliver dog en særdeles svær opgave.
For Danmark skal nemlig møde Mexico og Canada fra 14. til 16. november.
Her spilles der om en plads i Billie Jean King Cup Qualifiers.

