Serena Williams VIL tilbage på tennisbanen. For sin næsten-nyfødte datters skyld.
Det fortæller den amerikanske tennisspiller i et interview med BBC.
Hun har allerede spillet nogle få kampe (en opvisningskamp i december, en doublekamp ved Fed Cup i februar og to opvisningskampe i de seneste dage), men Serena Williams knokler stadig for at finde topformen efter at have født Alexis Olympias for seks måneder siden.
Og datteren er en del af motivation til at svinge ketsjeren.
Serena Williams vil gerne have, at den lille pige kan få minder om sin mor, der spiller tennis. Så hun bliver ved. Og så drømmer hun også om den 25. Grand Slam.
Læs også: Se billedet: Wozniacki mænger sig med verdensberømt model
»Jeg behøver ikke mere motivation end det. Jeg har det bedre end nogensinde. Jeg har altid haft en ekstrem motivation, men det vigtigste for mig er, at jeg ville elske, at min datter ville kunne se mig gøre det godt og spille fantastisk. Så det giver mig helt sikkert motivation,« siger Serena Williams:
Hun var verdens nummer et, inden hun gik på barsel for et års tiden siden. Og hun sluttede af med at vinde Australian Open. Mens hun var gravid.
Serena Williams er tilbage ved Tie Break Tens i New York:

Serena Williams hilser på Marion Bartoli, der også netop er vendt tilbage efter en lang pause, ved Tie Break Tens i New York:

Det er det niveau, hun prøvet at finde igen.
»Det har været hårdt,« siger Serena Williams:
»Og der har været dage, hvor jeg har tænkt: ’Hvordan skal jeg kunne blive ved?’ Det har virkelig været svært, men jeg bliver ved, og selv om jeg endnu ikke spiller op til mit bedste, kommer jeg tættere og tættere på. Hver dag er en ny dag, og hver dag bliver jeg bedre. Så længe det går fremad, også selv om det kun er med sneglefart, er det helt o.k.«
Hun vender i denne uge tilbage på højeste niveau. Den 36-årige tennisspiller er tilmeldt den store WTA-turnering Indian Wells, og på torsdag skal hun møde Zarina Diyas i første runde.
»Jeg er klar. Ellers ville jeg ikke være her. Hvis jeg ikke er klar nu, bliver jeg aldrig klar. Om to måneder vil jeg sikkert være bedre end nu, men man skal starte et sted. Jeg vil ikke blive ved med at side uden for sidelinjerne og tænke på det,« siger Serena Williams.

