Darwin Blanch kan næsten ikke tro sine egne øjne.

Men den er altså god nok.

For det 16-årige amerikanske stortalent har nemlig trukket ingen ringere end det spanske tennisikon Rafael Nadal i første runde ved Mutua Madrid Open, der begynder onsdag.

Noget, der har sendt den unge komet i en form for choktilstand. Det kan du se nederst i artiklen.

Darwin Blanch er blot 16 år.
Darwin Blanch er blot 16 år. Foto: Al Bello/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

På hans sociale medier har han i hvert fald lagt et billede op af sig selv, hvor han ligner én, der har svært ved helt at tro på det.

»Venner, jeg skal møde Nadal. Hvad sker der?« skriver han.

Det er blot anden gang, at amerikaneren skal spille en kamp på ATP-touren.

Der er en aldersforskel på hele 21 år mellem de to tennisspillere, og Rafael Nadal havde allerede vundet French Open tre gange, da Blanch blev født.

Både Holger Rune, Caroline Wozniacki og Clara Tauson skal i aktion ved den prestigefyldte grusturnering i denne uge.

Sidstnævnte spiller mandag aften kvalifikationskamp i den spanske hovedstad.