Victoria Azarenka fra Hviderusland har andet end tennis at tænke på for tiden.
Victoria Azarenka fra Hviderusland har andet end tennis at tænke på for tiden. Foto: NIC BOTHMA

Den tidligere verdensrangliste-etter Victoria Azarenka risikerer at gå glip af årets sidste store turnering, US Open, fordi hun er involveret i en strid om sin otte måneder gamle søn, Leo.

Sagen handler om forældremynidgheden, efter at hun og barnets far, Billy McKeague, ifølge britiske Daily Telegraph er gået fra hinanden. Indtil spørgsmålet om forældremyndigheden er løst, har Victoria Azarenka fået besked på, at hun ikke må forlade delstaten Californien, hvor hun har et hus. US Open spilles i New York.

Mens alt endnu var fryd og gammen, hjalp Billy McKeague ellers gerne til med børnepasningen.

Serena

»Jeg har en babysitter, men hun kunne ikke være her,« sagde Victoria Azarenka således under Wimbledon-turneringen i juni, hvor hun tabte i fjerde runde til Simona Halep fra Rumænien.

»Min kæreste hjælper til. Han elsker at være far og at være sammen med Leo, så det er fint,« sagde hviderusseren til Daily Telegraph ved den lejlighed.

Men ifølge avisen gik de to fra hinanden kort tid efter Wimbledon-turneringen. Og nu er de altså havnet i en sag om forældremyndigheden over lille Leo. Sagen er først berammet til oktober måned.

Ifølge New York Post har Victoria Azarenka tilbudt at betale turen til New York for Billy McKeague og installere ham på et hotelværelse, som hun også ville betale for. Men det har hun fået nej til.

Tennis - French Open - Roland

Omvendt vil Victoria Azarenka ikke længere overlade Leo i Billy McKeagues varetægt.

Hele historien skulle samtidig være årsagen til, at Victoria Azarenka ikke er med i denne uges Rogers Cup i Toronto, hvor danske Caroline Wozniacki har nået finalen. Og sagen kan også forhindre Victoria Azarenka i at stille op i en turnering i Cincinnati i næste uge.

Victoria Azarenka er tidligere nummer et på verdensranglisten, og hun har vundet Australian Open to gange, så hvis hun er i form, kunne hun godt være et bud på at spille med om titlen i årets US Open.

Hvis hun altså får lov at deltage.

 

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.