Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Søndag delte den danske tennisdarling Caroline Wozniacki og hendes mand, David Lee, en glædelig nyhed.

De skal være forældre til barn nummer to.

'Klar til runde to,' skriver parret på Instagram med et hashtag med teksten 'En familie på fire kommer snart'.

31-årige Caroline Wozniacki og den tidligere basketballspiller 39-årige David Lee har i forvejen datteren Olivia Wozniacki Lee, der blev født i juni 2021.

Lee og Wozniacki fandt sammen i 2015 og blev gift fire år senere.

Hun indstillede tenniskarrieren i januar 2020, da hun blev slået ud af Australian Open. Det er i øvrigt den eneste grand slam-turnering, hun har vundet i karrieren. Det gjorde hun i 2018.

Danskeren lå også nummer et på verdensranglisten i løbet af sin karriere.

Caroline Wozniacki og Angelique Kerber i Royal Arena den 5. april 2022.
Caroline Wozniacki og Angelique Kerber i Royal Arena den 5. april 2022. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

I april i år gjorde Wozniacki comeback på tennisbanen i en opvisningskamp mod hendes tyske veninde og mangeårige rival Angelique Kerber foran omkring 10.000 tilskuere i Royal Arena. En kamp, der blev kaldt 'The Final One'.

Det fremmødte publikum fik, hvad de ønskede, og Wozniacki hev en sejr hjem på 7-5, 6-4.

»Det var en meget speciel følelse. Jeg blev meget rørt over at se 10.000 stå op og klappe ad mig,« sagde Wozniacki, inden hun forlod arenaen i Ørestad.

Efter kampen i Royal Arena gik snakken om Wozniacki skulle finde ketsjeren frem igen, men sådan gik det ikke, og nu kan hun og ægtefællen se frem til barn nummer to.

Andre læser også