Rafael Nadal kan endelig glæde sig over, at han nu skal være far.

Efter talrige spekulationer de seneste dage bekræfter tennisstjernen nu, at han og hans kone Xisca Perello venter et barn.

»Ja, hvis alt går, som det skal, bliver vi forældre,« siger Rafael Nadal på et pressemøde forud for ATP-turneringen på Mallorca.

36-årige Rafael Nadal kommer med den glædelige nyhed kort efter, at han skrev historie ved at blive den ældste vinder af herresingelturneringen i French Open nogensinde.

Foto: JAIME REINA
Vis mere

Og nu er det altså ikke kun på tennisbanen, at Rafael Nadal høster stor succes.

Tidligere på ugen udgav den spanske avis ¡HOLA! billeder af ham og hans kone Xisca Perello på en luksusyacht nær Mallorca, hvor det billederne så unægteligt ud som om, at Xisca Perello er gravid.

Nadal og Perello har været et par i hele 17 år.

De blev gift i tilbage efteråret 2019 på Nadals hjemø Mallorca på La Fortaleza – på dansk 'fortet' – der er den dyreste ejendom i hele Spanien.

Foto: VALERY HACHE
Vis mere

Nadal siger på pressemødet, at han ikke forventer, at den familieforøgelsen vil komme til at påvirke hans professionelle karriere.

Rafael Nadal har meldt også ud, at hans intention er at spille Wimbledon.

»Sidste uges behandling siger mig, at der er en chance. Jeg rejser til London på mandag for at spille træningskamp på Hurlingham og træne i en uge for at se, om det er muligt,« siger han ifølge Reuters.

Det er trods store problemer med sin venstre fod, efter tennisstjernen vandt French Open.

Spanieren tog derfra hjem til Mallorca for at restituere i håbet om at spille Wimbledon, og det er stadig hans plan, fortæller han fredag.