Der er drysset stjernestøv fra selveste Hollywood ud over Monte Carlo Masters.

For lørdag har den prestigefyldte grusturnering i Monaco fået fint besøg af en stjerneskuespillerinde.

Amerikanske Zendaya, der også er model, er nemlig på plads til semifinalen mellem Jannik Sinner og Stefanos Tsitsipas.

Det afslører billeder fra turneringen i fyrstedømmet.

Zendaya til lørdagens semifinaler ved Monte Carlo Masters.
Zendaya til lørdagens semifinaler ved Monte Carlo Masters. Foto: Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

'Dune'-stjernen er flere gange blevet spottet til store tenniskampe i løbet af det seneste år.

I marts var hun eksempelvis på plads, da der blev spillet Indian Wells i Californien. Og i september havde hun ligeledes fundet vej til tribunen, da US Open blev afviklet i New York.

Hvis Zendaya har planer om at blive hængende i Monte Carlo de kommende timer, så får hun muligheden for at se dagens anden semifinale mellem ikonet Novak Djokovic og norske Casper Ruud.

Danske Holger Rune tabte fredag til Jannik Sinner efter et drama, hvor danskeren flere gange var utilfreds med kampens dommer.

Og lørdag har den unge tenniskomet så raset ud på de sociale medier over fredagens dommerfejl.

Det kan du læse mere om LIGE HER.