Den amerikanske tennisdronning Serena Williams fortæller i et opslag på Instagram om nogle hårde dage, hun er gået igennem i den seneste tid.

'Sidste uge var ikke nem for mig. Jeg skulle ikke bare acceptere nogle hårde og personlige ting - jeg havde det også underligt. Mest af alt følte jeg, at jeg ikke var en god mor,' skriver superstjernen, som fortæller, at hun er blevet ramt af postpartum depression – en depressionstilstand, som kan ramme nyudklækkede mødre.

'Jeg har talt tingene igennem med min mor, mine søstre og mine venner, som gav mig vished om, at mine følelser var helt normale,' lyder det fra Serena Williams.

Den 23-dobbelte grandslam-vinder skriver, at hun har været plaget af dårlig samvittighed over ikke at være der nok for sin lille datter, da hun er en ambitiøs idrætsudøver. Nu ønsker hun at være åben om at reagere på den tilstand, hun har været i.

'Mange af jer mødre har det på samme måde. Om man er hjemmegående eller arbejder, så er det en kunst at finde balancen, når man har børn. I er de sande helte. Jeg er her for at sige: Hvis du har en dårlig dag eller uge, så er det o.k., for det har jeg også!'

Serena Williams led sit største nederlag til Johanna Konta i sidste uge. Ezra Shaw/Getty Images
Serena Williams led sit største nederlag til Johanna Konta i sidste uge. Ezra Shaw/Getty Images Foto: EZRA SHAW
Vis mere

36-årige Serena Williams blev mor i september sidste år for første gang, da hun fik en datter. Derefter fulgte en pause fra tennissporten, men i januar gjorde hun comeback, men måtte trække sig fra Australian Open.

Siden har hun denne sommer spillet sig i finalen i Wimbledon, men har igen trukket sig fra en turnering i denne uge.

Serena Williams tabte Wimbledon-finalen i år. REUTERS/Toby Melville/File Photo
Serena Williams tabte Wimbledon-finalen i år. REUTERS/Toby Melville/File Photo Foto: Toby Melville
Vis mere