Tidligere i år blev Caroline Wozniacki faster, da hendes storebror fik en lille søn. Og nu fortæller den danske tennisstjerne stolt, at hun har fået æren af at være gudmor til sin lille nevø.

I et opslag på sin Instagram-profil har hun delt en sød billedserie af sin gudsøn.

'Jeg er stolt af at være gudmor til min lille nevø. Han er så skøn,' skriver den 27-årige stjerne til billederne, der også viser nogle glimt fra barnedåben.

Navnet på den lille er for længst blevet afsløret. Faktisk var det Caroline Wozniacki, der på tv kom til at afsløre, at Patrik Wozniackis lille søn, som kæresten Sofie Pamer fødte i oktober, har fået navnet Nicolas.

Det skete efter en af kampene i sæsonfinalen.

»Jeg er nødt til at sende en lille hilsen til min nevø Nicolas, som blev født i går. Jeg ved, du kigger med. Jeg kaldte min far for farfar, så det er han ved at vænne sig til,« lød det fra danskeren.

På det tidspunkt var navnet egentlig ikke blevet offentliggjort, og det var også Caroline Wozniacki, der afslørede, at Patrik Wozniacki og Sofie Pamer skulle være forældre.

Du kan bladre igennem Caroline Wozniackis Instagram-opslag nedenfor.

Udover at kunne prale med sin titel som gudmor, er der mange ting, Caroline Wozniacki kan glæde sig over for tiden. Lige efter hun vandt sæsonfinalen i tennis, gik kæresten David Lee på knæ og fik et stort rungende ja.

Det er dog ikke endeligt fastlagt, hvornår brylluppet mellem tennisstjernen og den tidligere basketballspiller skal stå.

Parret er dog allerede i gang med at kigge på, hvor de skal flytte sammen – sandsynligvis i New York i USA – og så skal parret have børn.

Det er de enige om.

»På et eller andet tidspunkt, ja, men vi har ikke nogen planer lige nu,« siger Caroline Wozniacki til ugebladet Tæt På. Til bladet afslører Caroline Wozniacki også, hvad planerne er juleaften.

De afslører også, at der allerede er lagt planer for, hvad der skal ske, når kalenderen viser 24. december. hun elsker jul – derfor skal der også pyntes op med både stort juletræ, julepynt og et overdådigt julebord.