Engang blev hun betragtet som et af de største tennistalenter i verden.

Hun vandt Wimbledon som juniorspiller i 2015 og blot tre år senere, var hun millimeter fra at komme i top 100 på verdensranglisten.

I dag ser det helt anderledes ud for russiske Sofya Zhuk.

Skadesproblemer tvang Zhuk til at stoppe tenniskarrieren, og efterfølgende flyttede hun til Miami, hvor hun siden har levet af modeljobs samt udlejning af biler og yachter.

Sådan så det ud, da Sofya Zhuk vandt junior-Wimbledon i 2015.
Sådan så det ud, da Sofya Zhuk vandt junior-Wimbledon i 2015. Foto: LEON NEAL
Vis mere

Hun er derudover også blevet influencer på Instagram, og nu kan 23-årige Sofya Zhuk snart tilføje mere til cv'et.

Hun har nemlig valgt at oprette en Onlyfans-konto, hvor hun vil sælge letpåklædte billeder af sig selv til endnu ukendte priser.

»Drenge, det øjeblik, I har ventet på, er her endelig. Der vil være en masse spændende indhold,« fortæller hun til sine følgere, ifølge Bild, og tilføjer, at hun ikke kommer til at sælge billede af sig selv helt uden tøj på.

Det var problemer med ryggen, der til sidst fik Zhuk til at stoppe karrieren som tennisspiller i 2020. Hendes sidste kamp blev første kvalifikationsrunde til Wimbledon i 2019.

»Min krop havde brug for hvile. Jeg havde så mange problemer, at lægerne ikke kunne behandle mig,« siger hun blandt andet:

»Jeg fordøjer ikke proteiner normalt, så mine ryghvirvler opfører sig som en 60-årigs. Jeg har altid spillet med frygtelige smerter. Jeg elskede tennis, men jeg var nødt til at tænke på mit helbred,« lyder det videre.