Holger Rune skruer på alle de knapper, der kan skrues på.

Den danske tennisstjerne lever i forvejen et liv, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Alt er nøje planlagt. Alt bliver gjort med ét mål for øje:

At blive verdens bedste tennisspiller.

Og noget tyder på, at den målsætning har fået to nye våben at gøre brug af.

For den 23-årige dansker har nemlig indgået et samarbejde med den danske sundhedsvirksomhed Eace om to helt særlige ernæringsprodukter.

Det afslører teamet i en pressemeddelelse.

Helt konkret er der tale om et kollagen-shot samt kreatin-vingummier, som Holger Rune har fået specialudviklet i samarbejde med Eace.

»For mig er det afgørende, at det er produkter, jeg kan stole på. Noget, der faktisk virker. Samtidig skal det være nemt at have med i en hverdag, hvor jeg rejser meget og er på farten. Det gør en stor forskel, at det er så let at være konsekvent,« siger danskeren.

De to kosttilskud bliver i øvrigt en del af Holger Runes performance-brand HVNR Health.

I flere år har de danske tennisfans da heller ikke kunnet undgå at bemærke, at danskeren ofte har spist vingummier under de mange dramatiske opgør på tennisbanen for at få noget energi indenbords.

Det kan du læse mere om LIGE HER.

Holger Rune har været skadesramt siden oktober, hvor han overrev sin ene akillessene.

Danskeren regner dog med at gøre comeback i næste måned.