Runes mor reagerer: 'Befriende'
Aneke Rune er blæst bagover af sin søn.

Aneke Rune er blæst bagover af sin søn.

Holger Rune er tilbage.
Og det er med et brag.
For efter 11 måneders skadeshelvede gjorde den danske tennisstjerne fredag aften comeback, da Danmark mødte Bulgarien ved Davis Cup.
Her imponerede danskeren alt og alle med sin præstation, da han udlignede til 1-1 i den samlede stilling.
Især hans mor og manager, Aneke Rune.
Det fortæller hun til B.T. efter fredagens comeback-kamp.
»Det var dejligt. Helt igennem dejligt og befriende at mærke hans glæde. Han er bare i sit rette element på en tennisbane. Det er så tydeligt. Der er intet akavet eller unaturligt, når han står der,« lyder det.
Holger Rune imponerede hele tennis-Danmark fredag aften, da han besejrede Iliyan Radulov med cifrene 6-3, 6-3.
Faktisk fik han flere gange alle tilskuerne i Royal Stage-arenaen til at måbe.
Det kan du læse mere om i B.T.s dom LIGE HER.