Billederne var ikke til at holde ud at se på.

En af Danmarks største atleter lå hjælpeløs på banen i Stockholm, og desværre var dommen lige så forfærdelig, som man kunne frygte.

Holger Rune gjorde comeback i september. Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Holgers Runes akillessene var gået i stykker, og der ventede et års pause. 

Den er heldigvis overstået nu, og faktisk er den 23-årige tennisstjerne tilbage lige der, hvor det gik galt.

Han fortæller selv til TV 2 Sport, at det er dejligt at være tilbage, men hans mor og manager, Aneke Rune, erkender, at det også er 'rigtig hårdt'.

»Vi bliver mindet om billederne. hver gang vi tager to skridt herude på anlægget med alle dem, der var til stede og så kampen og hørte snappet,« siger Aneke Rune til TV 2 Sport.

Holger Rune skal tirsdag møde belgiske Zizou Berg - den er programsat til kl. 18.