Holger Rune leverede en fornem præstation mod legendariske Novack Djokovic i Rom.

Danskeren storspillede og vandt 6-2, 4-6, 6-2. Det har selvsagt gjort indtryk på alt og alle, men især én mand bukker sig også i støvet over danskerens formåen.

Og det er Djokovic selv.

Det afslører Rune i en sms til B.T.

For da de tog mødtes ved nettet efter opgøret, var beskeden klar fra serberen til danskeren.

'Always a pleasure playing against you (altid en fornøjelse at spille imod dig,' lød det fra serberen ifølge Rune.

Fornøjelsen var dog på Runes side, for han er nu videre til semifinalen, hvor han møder sin store rival Casper Ruud.

Nordmanden og danskeren har været på krigsstien tidligere, og der er lagt op til et kæmpe brag, når de to mødes på lørdag i Italien.

Rivaliseringen tog for alvor fart ved sidste års kvartfinale ved French Open, hvor der var drama før, under og efter kampen.

Den sag kan du få ridset op her.

Du kan følge opgøret mellem Ruud og Rune lige her på bt.dk. Opgøret forventes sat i gang fra omkring klokken 13.00.