Holger Rune er vant til at stjæle overskrifter. Og det har han gjort igen de seneste dage. 

Denne gang er det ikke for bedrifterne på tennisbanen, men snarere i privatlivet. 

I hvert fald har norske Se og Hør fanget ham i selskab i lufthavnen i Nice med den norske milliardærdatter Jenny Spray Spetalen, og nu er rygterne om et romantisk forhold taget til mellem de to. 

Og det er ikke hvem som helst, Rune får som svigerfamilie, hvis de to danner par. For Spetalen kommer fra en af Norges allerrigeste familier. En familie, der fylder meget i Norge.

Holger Rune, Jenny Spetalen
Holger Rune, Jenny Spetalen Foto: Bax Lindhardt/Maja Smiejkowska/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Interessen for Runes bekendtskab er også taget til, fortæller Ingeborg Heldal, der er chefredaktør for det norske modemagasin KK. 

21-årige Jenny Spray Spetalen har tidligere selv spillet tennis og ernærer sig nu som model.

»Der er meget stor interesse for hende i norske medier, og den er eksploderet det seneste år. Hun holder også en ganske lav profil i medierne, udtaler sig næsten aldrig, noget som gør nysgerrigheden endnu større heroppe,« siger hun til B.T.

Spetalen er tidligere blevet spottet sammen med Formel 1-stjernen Lewis Hamilton, som Rune bor side om side med i Monaco. 

Lewis Hamilton er blevet fotograferet sammen med Jenny Stray Spetalen.
Lewis Hamilton er blevet fotograferet sammen med Jenny Stray Spetalen. Foto: Gtres/Splash/Ritzau Scanpix
Vis mere

Hun er datter af mangemilliardær Øystein Stray Spetalen og fotografen Charlotte Spetalen. Faren har tjent sine mange penge på investeringer, og hun har desuden to søskende Sophie og Kristian. 

Faren er da også en kulørt herre, der gerne blander sig i den offentlige debat hjemme i Norge. 

Og så blev han blandt andet eskorteret ud af Real Madrids hjemmebane Santiago Bernabeu sammen med fodboldstjernen Erling Haalands far, Alf-Inge, efter de jublede lidt for vildt. Se den episode her. 

»Generelt vil jeg sige, at interessen er stor for hele familie, men specielt for de to døtre, Jenny og Sophie. Deres tilstedeværelse på sociale medier, hvor de deler en spændende og glamourøs livsstil med en vis aura af mystik, siden de er svære at få i tale, gør, at de har en helt magnetisk tiltrækning,« siger Heldal om døtrene. 

Jenny Spetalen arbejder til daglig til model. 
Jenny Spetalen arbejder til daglig til model.  Foto: Sebastien Nogier/EPA/Ritzau Scanpix
Vis mere

Hun fortæller deusden, at Spetalens modelkarriere virkelig har taget fart.

»Jenny har bygget sig op som en stor stjerne det seneste år. Hun går på de mest attraktive røde løbere i verden og bærer smykker og kjoler fra verdens mest anerkendte modehuse. Men hun er meget selektiv i forhold til, hvilke job hun tager og hvilke mærkevarer hun lægger navn til,« lyder det.

Rune og Spetalen blev allerede set sammen i Oslo ved turneringen UTS, som fandt sted tidligere i februar. Her var hun med i boksen hos Rune under kampene. Intet er dog meldt officielt ud. 

Heller ikke om Runes seneste flamme Caroline Donzella, som han bekræftede et forhold til i september sidste år. 

Holger Rune er i øjeblikket i Mexicio, hvor han skal spille turneringen Mexico Open i byen Acapulco.