Hvis nogle har været i tvivl om, hvorvidt Roger Federer er populær i og uden for sit hjemland, er tvivlen blevet gjort til skamme.

Mandag var det nemlig muligt at få fingrene i en helt, særlig mønt i et før-salg.

Nærmere bestemt en 20 schweizerfranc-mønt i sølv, hvor Roger Federer slår en baghånd. Men da salget af mønterne blev tilgængeligt hos møntfirmaet Swissmint, som udstiller mønterne, gik salgshjemmesiden uventet ned.

»Vi havde 2,5 millioner kliks. Det kunne hjemmesiden ikke klare,« forklarer Marius Haldimann, direktør hos Swissmint, ifølge mediet news.aus.com.

Det er denne mønt, som fik internettet til at bryde sammen.
Det er denne mønt, som fik internettet til at bryde sammen. Foto: HANDOUT
Vis mere

Årsagen til den store efterspørgsel bunder i, at Roger Federer er den første levende person, der bliver hyldet med en mønt i hjemlandet.

Derudover er det på forhånd meldt ud, at der kun bliver udgivet 35.000 mønter af netop den slags, hvilket gør den ekstra værdifuld for hungrende fans.

Swissmint var ganske udemærket klar over den store efterspørgsel. Men at efterspørgslen blev så stor, kom alligevel bag på dem.

»Det havde vi aldrig forestille os. Men da Roger lavede et opslag på sine sociale medier, havde vi med det samme problemer. Nogle fans fik adgang til hjemmesiden, men kunne ikke finde ordren. Andre kunne slet ikke komme ind på hjemmesiden,« forklarer Marius Haldimann.

Roger Federer er blevet 38 år, men stadig én af verdens bedste.
Roger Federer er blevet 38 år, men stadig én af verdens bedste. Foto: ALBERTO VALDES
Vis mere

På Instagram takkede Roger Federer for hyldesten, hvorefter 15.000 mønter derfor blev revet væk af dem, der fik adgang. De resterende bliver tilgængelige i januar, hvor hjemmesiden formentlig vil være i fuldt vigør igen.

Lykkedes det heller ikke her at skaffe en mønt, er der fortsat lidt håb forude. I maj er det nemlig planen, at der udkommer en ny 50 schweizerfranc-mønt. Også med Roger Federer på - denne gang flankeret af guld.

Udover at mønterne har pengemæssig værdi, er de også samleobjekter for flere af køberne.

Roger Federer er den spiller, som har vundet flest grand slam-titler på herresiden nogensinde. 20 er det i alt blevet til siden gennem tiden.