Norsk stjerne i sorg: 'Man bliver påvirket'
Tennisspilleren Casper Ruud er berørt af kong Haralds død.

Tennisspilleren Casper Ruud er berørt af kong Haralds død.

Norge er i sorg.
Og det gælder også landets altoverskyggende tennisstjerne Casper Ruud samt hans hustru, Maria.
For fredagens triste besked om, at kong Harald er død, har nemlig påvirket parret de seneste døgn.
Det fortæller han dagen derpå i et interview med B.T. i New York forud for US Open.
»Det var en trist besked. Og vi sender alle vores kondolencer til kongefamilien og alle dem, der er berørte. Det berører jo faktisk et helt land,« lyder det fra Casper Ruud, inden han fortsætter:
»Det var en trist dag for Norge, fordi kong Harald har givet så meget i sit lange liv som konge.«

Den norske tennisspiller har i øvrigt mødt den nu afdøde monark ved flere lejligheder.
Et oplevelse, som han aldrig kommer til at glemme:
»Det er et minde, jeg har for livet.«
Netop derfor har Casper Ruud da heller ikke kunnet undgå at blive berørt af fredagens triste melding.
»Man bliver påvirket, selv om det jo er livets gang. Det er jo det, der sker. Men han har haft et langt og flot liv, hvor han har gjort indtryk på mange mennesker,« afslutter han.
Du kan følge med i de seneste opdateringer omkring kong Haralds død i B.T.s liveblog LIGE HER.