Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Der bliver næppe nogen Wimbledon-deltagelse for russiske og hviderussiske spillere i år.

Det skriver The New York Times onsdag.

Som følge af den russiske invasion af Ukraine og Hvideruslands støtte til samme, planlægger Wimbledon angiveligt at udelukke spillere fra de to nationer ved sommerens turnering.

Det vil gøre Wimbledon til den første tennisturnering, der udelukker individuelle atleter fra at konkurrere - tidligere er Rusland og Hviderusland blevet udelukket fra hold-turneringer.

The New York Times skriver, at udelukkelsen bekræftes af en anonym kilde placeret højt i hierarkiet i international tennis.

Udelukkelsen vil ramme flere af tennissportens største spillere - blandt andet Daniil Medvedev, der lige nu er nummer to på ATP Touren og forsvarende US Open-vinder.

På kvindesiden er der fire russiske spillere i top 40 på WTA Touren, mens hviderussiske Aryna Sabalenka er nummer fire på listen - hun var i semifinalen ved Wimbledon sidste år.

Russiske og hviderussiske tennisspillere har altså hidtil måttet konkurrere, men det har været uden national identifikation som eksempelvis flag på deres dragter.

Andre læser også