Kysset går verden rundt: Nægter at tale


Alle tennisfans har formentlig set klippet.
Siden søndag aften er det i hvert fald gået verden rundt på de sociale medier.
For efter den italienske tennisstjerne Jannik Sinner vandt US Open for første gang i karrieren, styrtede han efterfølgende op på tilskuerpladserne for at takke sit team og familie.
Og her var der særligt ét øjeblik, der fangede samtlige tv-kameraers interesse.

For midt i de mange kram, italieneren uddelte, gav han et kys til sin kæreste, den russiske tennisstjerne Anna Kalinskaya, mens alle så på.
Et sjældent syn for tennisfans verden over, eftersom det har været sparsomt med kommentarer fra det nyforelskede par om forholdet, der snart har stået på i flere måneder.
Derfor er øjeblikket da også noget, som Jannik Sinner er blevet spurgt ind til i flere af de interviews, han har deltaget i de seneste dage.
Men her har svaret været det samme hver gang.
Den italienske superstjerne nægtede nemlig at tale om sit privatliv, skriver flere medier – heriblandt The Express og TennisUpToDate.
»Det vil jeg ikke svare på. Det er familie-ting,« lød det fra grand slam-vinderen.
Noget, Sinner dog gerne ville tale om i sin rørende takketale i New York, var det familiemedlem, som han dedikerede sin sejr til.
Det skyldes, at familiemedlemmet er alvorligt syg. Den historie kan du læse meget mere om LIGE HER.