Konkursramte Boris Becker får nu chancen for at sikre sig en uventet milliongevinst.

Det skriver Bild.

Den fallerede tennisstjerne stiller i dag op ved en stor pokerturnering i Tjekkiet, hvor han med lidt held og gode kort kan få nedbragt noget af sin store gæld.

Helt i bund kommer han dog ikke, selv om alt skulle gå op i en højere enhed.

I Rozvadoz er den mulige præmiesum på lige knap 30 millioner kroner – og Boris Becker skylder immervæk en halv milliard kroner væk.

Det var årsagen til, at han ved retten i London blev erklæret konkurs i sommer.

Siden er det væltet frem med historier om virkelig dårlig økonomi fra den tidligere tyske tennisstjerne.

Blandt andet skulle han ifølge tyske medier have soldet mere end en milliard kroner op af de mange præmie- og sponsorpenge, han har tjent i karrieren.

Boris Becker har tidligere stillet op ved store pokerturneringer. Her i København.
Boris Becker har tidligere stillet op ved store pokerturneringer. Her i København. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Det har betydet, at kuratoren Smith & Williamson kæmper for at hive så mange penge som muligt ud af Boris Beckers bo og ejendele for at dække gælden. Smith & Williamson skulle derfor have kontaktet alle Boris Beckers arbejdsgivere, så de kan udbetale hans løn til boet i stedet for til den 49-årige tyskers lommer.

Derfor har Boris Becker da heller ikke selv kunne betale tilmeldingsgebyret til pokerturneringen, der er en del af World Series of poker.

Hele 111.111 euro har det kostet at være med (830.000 kroner). Den 49-årige tysker skulle ifølge Bilds oplysninger selv have betalt 10.000 euro, der kommer fra en pokergevinst tidligere på året, mens sponsoren Party Poker har lagt resten.

Det bliver dog ikke nemt at vinde førstepræmien for Boris Becker, for flere store pokerstjerner stiller op i turneringen.

Skulle han gå hen og vinde pokerturneringen vil alle præmiepengene blive slugt af konkursboet.