Casper Ruud crasher ud af Australian Open.

Holger Runes norske plageånd fra French Open i sommer er højst overraskende slået ud af amerikanske Jenson Brooksby.

Casper Ruud var seedet til at gå i finalen ved årets første grand slam, men blev slået ud med 6-3, 7-5, 6-7, 6-2.

Nordmanden ligger nummer tre i verden, men anden runde blev altså stopklods for ham, da han mødte den veloplagte amerikaner, der er kravlet ind i top-40 på verdensranglisten.

Senere på morgenen spiller danske Holger Rune sin kamp i anden runde, hvor Maxime Cressy fra USA venter.

Ruud er dog ikke den eneste store profil, der er faldet tidligt i den store turnering.

Førsteseedede Rafael Nadal røg ud onsdag, hvilket fik hans kone til at knibe en tåre.

Slutteligt er det værd at notere sig, at verdensranglistens nummer et, Carlos Alcaraz, ikke er med i turneringen grundet en skade.