Lyt til artiklen

Den spanske legende og forsvarende mester er ude af Australian Open.

I andenrundekampen mod amerikanske Mackenzie McDonald var topseedede Rafael Nadal plaget af en skade undervejs.

Han tabte 4-6, 4-6, 5-7.

Allerede i andet sæt havde han en længere behandlingspause ved stillingen 3-5, inden han fortsatte kampen med et bekymret udtryk.

Rafael Nadal døjede med en skade undervejs.
Rafael Nadal døjede med en skade undervejs. Foto: LOREN ELLIOTT
Vis mere

Nadal fik det, der lignede en forstrækning eller fiberskade i hofteregionen midt i andet sæt.

Problemerne gjorde det tydeligvis umuligt for tennisikonet at spille for fuld kraft, da han havde svært ved at løbe frem til boldene, men han valgte alligevel at kæmpe sig igennem kampen.

Det er første gang, at 27-årige McDonald vinder over Nadal.

Før denne udgave af grandslam-turneringen var 36-årige Nadal minimum nået til kvartfinalen hvert år siden 2017.