Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Der er ikke ret mange herhjemme, der er i højere kurs end ham i øjeblikket.

I hvert fald ikke kommercielt.

For den danske tennisstjerne Holger Rune har nemlig gennemgået en voldsom udvikling på tennisbanen de seneste måneder, og store resultater har sendt ham direkte mod verdenstoppen.

Noget, som da også har skudt den 19-årige danskers markedsværdi i vejret, hvor sponsorer lige nu står i kø for at ville samarbejde med stortalentet.

Foto: Sven Hoppe
Vis mere

Det fortæller danskerens mor, Aneke Rune, til B.T.

»Holgers værdi stiger hele tiden, og han ligger på en helt anden hylde nu, end han gjorde for blot et halvt år siden,« lyder det.

Det danske tennishåb har allerede store millionaftaler i hus med kæmpebrands som Nike og Babolat, men efter sejren ved den prestigefyldte ATP-turnering BMW-Open i München for få uger siden har interessen omkring danskeren fået et gevaldigt nyk op.

»Jeg grovsorterer i tilbuddene, og så bliver de sendt videre til agenten, der tager sig af det derfra. For der er ting, Holger ikke kan og skal være en del af,« forklarer Aneke Rune og tilføjer:

»Vi venter, til de rigtige er der. Hans markedsværdi er jo enorm lige nu, og han har allerede sikret sig superflotte aftaler. Men det snakker jeg med agenten om i forhold til, om vi synes, det passer til Holger. Vi tager dem ikke ind for pengenes skyld. Det skal passe til Holger.«

Årsagen til den beslutning skal da også findes i dét talent, som Holger Rune for mange år siden beviste, at han besad.

»Et eller andet sted har vi altid kendt hans potentiale, så vi har ikke bare taget alle mulige tilbud ind undervejs bare for at tjene penge. Også selv om han er et skidegodt brand,« lyder det fra danskerens mor.

Holger Runes kommercielle værdi kan torsdag vokse sig endnu større, når han i anden runde af grand slam-turneringen French Open står over for schweiziske Henri Laaksonen.

Den kamp kan du i øvrigt følge live her på bt.dk.