I 2023 nåede den danske tennisstjerne Holger Rune sit hidtil højeste niveau på verdensranglisten, da han som blot 20-årig lå nummer fire i verden.

En fuldstændig urealistisk for langt de fleste, men den unge dansker red på bølgen. Problemet var, at det slet ikke var så skønt, som det så ud.

Holger Rune nåede verdenstoppen i en meget ung alder.
Holger Rune nåede verdenstoppen i en meget ung alder. Mark R. Cristino/EPA/Ritzau Scanpix

»Jeg vandt i Paris, da jeg var meget ung, og så gik det lidt tilbage. Da jeg nåede min højeste placering (på verdensranglisten, red.), så var det nok det værste tidspunkt i mit liv. Det var ret underligt,« siger han i podcasten Served, som den tidligere topspiller Andy Roddick står bag.

»Jeg havde ingen struktur på mit liv. Der var trænersituationen, som alle kender. Jeg var nødt til at blive voksen og træffe mine egne beslutninger. Før det elskede jeg bare at være på banen med min træner og sagde ja og nej - det var simpelt.«

»Pludselig kom der mange meninger, også fra store navne som jeg har rigtig stor respekt for. Men så sætter man spørgsmålstegn ved mange ting omkring sig selv. Det tog mig tid at finde ud af, at man skal have det rette folk omkring sig.«

Lige nu genoptræner Holger Rune efter en ødelagt akillessene, men er nu opretstående og slår til bolde, viser hans seneste skadesopdatering på Instagram.

Der går nok fortsat nogle måneder, før han kan gøre comeback efter den voldsomme skade.