Italienske Marco Cecchinato måtte trække sig inden opgøret og sender dermed Holger Rune i finalen.

Holger Rune er gået videre til finalen i kvalifikationsturneringen til ATP-turneringen i Auckland.

Det sker uden kamp, da italienske Marco Cecchinato måtte trække sig inden opgøret.

16-årige Holger Rune skal i finalen op imod canadiske Vasek Pospisil, der slog Kiranpal Pannu fra New Zealand.

Holger Rune indledte det nye år med at tabe 1-6, 4-6 til tyske Matthias Bachinger i sin første kamp i Challenger-turneringen i Noumea i Ny Kaledonien.

/ritzau/