Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Danske Holger Rune endte torsdag i en hamrende uheldig situation ved French Open.

Holger Rune smadrede endnu en gang sin modstander ved French Open, da han i tre sæt vandt kampen mod schweiziske Henri Laaksonen.

Men selvom det på papiret så ganske let ud for det danske tennistalent, kom sejren langtfra smertefrit i hus. Hverken for Holger Rune eller en bestemt kvindelig linjedommer.

Midt i opgøret sendte Laaksonen en hård bold ned mod danskerens forhånd. Bag baglinjen måtte Holger Rune kæmpe for at nå bolden.

Her gik det galt.

Da Holger Rune svingede sin ketsjer bagud for at slå til bolden, blev en kvindelig linjedommer ramt direkte i ansigtet af Runes ketsjer.

Den uheldige situation var selvfølgelig slet ikke med vilje fra danskerens side af. Holger Rune undskyldte straks, men ikke desto mindre var linjedommeren groggy oven på slaget.

I videoafspilleren øverst i artiklen kan du se hændelsen, hvor Holger Rune rammer linjedommeren.

Den spøjse situation fik kampens domme til prompte at reagere.

Hurtigt sprang kampens dommer ned på banen for at tilse linjedommeren, som måtte trisse ud af banen med en hånd på hovedet.

Det var dog ikke den eneste uheldige situation, som Holger Rune var indblandet i undervejs.

I tredje sæt skvattede Holger Rune i et reklamebanner og måtte ned i gruset. Netop i klip kan det ses, at den kvindelige linjedommer dog atter er på banen efter uheldet, hvor hun blev ramt i hovedet.

Efter Holger Rune væltede, fik han behandling på anklen. Til trods for smerterne kæmpede Rune videre og vandt kampen med 6-2, 6-3, 6-3.