Dominic Thiem kæmpede bravt, men tabte alligevel French Open-finale til Rafael Nadal i tre sæt.

Paris. Det spanske tenniskonge Rafael Nadal kan for 11. gang i karrieren kalde sig vinder af French Open.

I søndagens finale i Paris vandt han over den 24-årige østriger Dominic Thiem med cifrene 6-4, 6-3, 6-2.

Efter 2 timer og 42 minutter på banen kunne Nadal strække armene i triumf efter karrierens 17. grand slam-triumf.

Thiem havde i perioder fin ære af kampen, men han måtte som så mange andre sande, at Nadal befinder sig på et niveau for sig selv på det røde grus.

/ritzau/