Han havde netop tabt andet sæt, og med ét var han væk.

Den danske tenniskomet Holger Rune forlod nemlig pludselig banen i tirsdagens kamp mod amerikanske Marcos Giron.

I starten lignede det, at det var, fordi den 19-årige dansker havde brug for behandling af en skade i knæet.

Men efter kampen afslørede Holger Rune dog, hvorfor han rent faktisk var nødt til at gå.

»Jeg tog en pause, fordi jeg skulle på toilettet. Simpelthen. Og så skiftede jeg tøj imens,« lød det fra det unge stjerneskud, inden han tilføjede:

»Jeg prøvede at komme tilbage med fuld energi. Men jeg fandt aldrig det niveau, jeg ønskede.«

Og derfor tabte danskeren da også kampen med cifrene 3-6, 5-7, 4-6 efter en præstation, hvor han reelt aldrig var i nærheden af sejren.

Marcos Giron havde stort set styr på Rune gennem hele opgøret, og derfor kunne han da dermed påføre danskeren det tredje nederlag i træk på græsunderlaget siden French Open.

Efter kampen forklarede Holger Rune ligeledes, at der særligt var én episode tirsdag eftermiddag, hvor han følte sig snydt.

Det kan du læse mere om HER.