Fløj til Danmark: Rune afslører milepæl
Godt nyt – den danske tennisstjerne jubler efter scanning.

Godt nyt – den danske tennisstjerne jubler efter scanning.

Holger Rune kan snart ikke vente længere.
Men det behøver han egentlig heller ikke.
For den danske tennisstjerne er nemlig klar til at gøre comeback.
Ikke mere skånetræning. Ikke flere tilbageslag. Ikke flere afbud. Han er klar til kamp.
Sådan lyder meldingen i hvert fald fra danskerens mor og manager, Aneke Rune, i et interview med B.T.
»Det er ren kamptræning og point nu. Tennistræningen er ikke længere noget, hvor der bliver skånet. Han er i fuld gear og løber rundt,« lyder det, inden hun fortsætter:

»Så han har nået den sidste milepæl inden comeback. Men vi har også taget os den tid, der skulle til. Så der er ikke længere forskel på højre og venstre ben.«
Meldingen kommer efter et par uger i Danmark, hvor Holger har Rune kunnet juble over et besøg på hospitalet i København.
Seneste scanningsbillede af akillessenen viste nemlig godt nyt.
»Vi var til kontrol for to uger siden, hvor Morten Boesen (kendt dansk læge, red.) foretog en scanning. Og jeg kunne mærke på ham, at han var meget tilfreds. Det hele ser godt ud på scanningsbilledet,« forklarer Aneke Rune og tilføjer:
»Så den akillessene kommer aldrig til at blive revet over igen. Og nu har Holger fået frit slag i ydrepositionerne. Han er så glad. Det er en helt anden Holger.«
Danskeren skulle egentlig have gjort comeback omkring Wimbledon, men Rune-lejren valgte i stedet at rejse til Danmark for at tage de sidste forholdsregler, inden tenniskometen for alvor bliver sluppet løs i Monaco.
»Holger har trænet med nogle danske spillere i København den seneste tid, og nu rejser vi tilbage til Monaco, hvor han skal spille om point med ATP-spillere. Vi har gradvist trappet op de seneste uger,« siger Aneke Rune og afslutter:
»Så planen, hvis alt klapper, er, at vi tager til Montreal i starten af august, og derefter bliver det Cincinnati og så US Open.«
Holger Rune har netop skrevet under på en kæmpet kontrakt, der gør ham stenrig.
Det kan du læse mere om LIGE HER.