Han har ligget i toppen af tennis gennem flere år. Nu ligger han også i toppen af en anden bemærkelsesværdig liste. 

Roger Federer er blevet den syvende milliardær-atlet i historien ifølge Forbes

Den schweiziske tennisstjerne, der trak sig tilbage fra sporten i 2022, menes nu at have en formue på 1,1 milliarder dollar, der svarer til godt syv milliarder kroner. 

Det er ikke blot tenniskarrieren, der har fået formuen at vokse, men også hans andel af den schweiziske virksomhed On, der sælger sko og tøj. 

Roger Federer var gennem 16 år den bedste tennisspiller, men tjente mindre i præmiepenge end sine kolleger Novak Djokovic og Rafael Nadal, skriver CNN Sports

Alligevel slog han rekorder i 2022, da han tjente omtrent 675 millioner kroner før skat – mere end nogen anden atlet i verden. 

Han er ikke den første tennisstjerne, der rammer en milliard. Den rumænske Ion Țiriac begyndte at investere efter kommunismens fald, hvilket bragte ham på listen. 

Det unge stortalent Carlos Alcaraz er ifølge Forbes den bedst betalte aktive tennisspiller gennem det seneste år. Han har trukket en stabil indtjening på 371 millioner kroner.

Et beløb som kun Roger Federer, Novak Djokovic og Naomi Oska tidligere har slået.