20 Grand Slam-titler.

Det burde være nok i sig selv, men det var det ikke for tennisstjernen Roger Federer ved Australian Open.

Ifølge USA Today kunne den 37-årige Federer ikke få adgang til omklædningsrummet på Melbourne Park.

Federer skulle ikke spille kamp lørdag ved Australian Open, og derfor havde han udset sig en god mulighed for at træne. Men det skulle vise sig ikke at være så let.

Roger Federer har vundet 20 Grand Slam-titler. Alligevel kunne han ikke komme forbi en sikkerhedsvagt ved Australian Open.
Roger Federer har vundet 20 Grand Slam-titler. Alligevel kunne han ikke komme forbi en sikkerhedsvagt ved Australian Open. Foto: WILLIAM WEST
Vis mere

En video viser, at sikkerhedsvagten nemlig ikke ville lukke verdensstjernen ind, da han ikke havde den korrekte akkreditering.

Og tilsyneladende er det altså ligegyldigt, hvor kendt du er og hvor mange Grand Slam-titler, du har stående derhjemme i trofæskabet. Regler er regler.

Federer måtte pænt vente uden for omklædningsrummet, indtil en fra hans team kom til undsætning med den korrekte akkreditering, og Federer på denne måde kunne komme ind.

Regler er regler ved Australian Open, og sikkerhedsfolkene er altså ligeglade med, om du har vundet turneringen seks gange. Uden den korrekte akkreditering kommer du ikke ind!