3-6, 6-2, og 7-6.

Således lød resultatet efter tre sæt mellem Katie Boulter og Yulia Putintsevai i Storbritanniens Fed Cup-dyst mod Kazakhzstan.

Yulia Putintsevai vandt.

Og det var mere, end hvad Englands anden bedste kvindelige tennisspiller kunne klare.

Hun gik nemlig grædende fra banen, skriver blandt andre Daily Mail.

Kampen var i sidste set ekstremt tæt, skriver avisen videre.

Om det var derfor, at nederlaget tog ekstra hårdt på Boulter, melder historien intet om.

Nederlaget betyder, at Kazakhstan og England står lige med 1-1, efter Johanna Konta - nummer 46 på verdensranglisten - vandt over Zarina Diyas.

Katie Boulter ligger nummer 86 på verdensranglisten.

England og Kazakhstan spiller igen søndag.

Fed Cup er en tennisturnering mellem nationer, og England prøver netop nu at kvalificere sig til gruppe 2, der giver adgang til hovedturneringen.

Tilsvarende til Fed Cup spiller mandlige tennisspillere Davis Cup.