Det var absurde scener, der udspillede sig onsdag aften i Paris, da Novak Djokovic mødte Matteo Berrettini i kvartfinalen ved French Open.

Her blev kampen nemlig afbrudt i fjerde sæt, fordi de cirka 5.000 tilskuere skulle forlade arenaen. Det skyldes, at der er udgangsforbud i Frankrig efter klokken 23.00 som følge af pandemien.

Det endte i nogle bizarre billeder, fordi nogle fans nægtede at forlade kampen, mens Novak Djokovic og Matteo Berrettini blev tvunget til at forlade banen.

Og synet kunne den svenske tennisekspert Mats Wilander ikke lide.

Fans bedes om at forlade arenaen.
Fans bedes om at forlade arenaen. Foto: ANNE-CHRISTINE POUJOULAT
Vis mere

»Franskmændene er kendt for at protestere, og det er, hvad der så sker. Du skal lytte til ekspertisen, men det er pinligt. Det er mærkelige tider, vi lever i,« lød det fra eksperten på direkte tv.

Det var den første aftenkamp under French Open, der tillod tilskuere, fordi udgangsforbuddet blev forlænget til klokken 23.00 onsdag.

Men det var ikke kun Mats Wilander, der var rystet over, hvad han så. Det var værten Barbara Schett ligeledes.

»Det er et pinligt øjeblik. Dommeren fortæller tilskuerne, at de er tvunget til at rejse sig, fordi der er udgangsforbud. Det er en situation, jeg aldrig har set før.«

Novak Djokovic er klar til semifinalen ved French Open.
Novak Djokovic er klar til semifinalen ved French Open. Foto: MARTIN BUREAU
Vis mere

Det var helt præcist klokken 22.55, at tilskuerne blev bedt om at forlade arenaen i Paris. Meddelelsen blev mødt med store utilfredshed i form af tilråb og protester.

Flere af tilskuerne måtte tvinges fra deres plads, fordi de blev siddende trods meldingen fra højttalerne.

Efter lidt tid kunne kampen genoptages, og det endte med en sejr til Novak Djokovic på 3-1 i sæt. Han er dermed klar til semifinalen.

»Det var meget, meget vanskeligt i sidste ende. Vi mistede noget energi, da publikum gik. Jeg er meget glad for sejren,« sagde serberen i det efterfølgende interview.