Caroline Wozniacki of Denmark holds the winning plate during an awarding ceremony after winning the final match against Anastasia Pavlyuchenkova of Russia at Pan Pacific Open Women's tennis tournament in Tokyo, Japan, in this photo taken by Kyodo September 24, 2017. Mandatory credit Kyodo/via REUTERS ATTENTION EDITORS - THIS IMAGE WAS PROVIDED BY A THIRD PARTY. MANDATORY CREDIT. JAPAN OUT.NO COMMERCIAL OR EDITORIAL SALES IN JAPAN. MANDATORY CREDIT
Caroline Wozniacki of Denmark holds the winning plate during an awarding ceremony after winning the final match against Anastasia Pavlyuchenkova of Russia at Pan Pacific Open Women's tennis tournament in Tokyo, Japan, in this photo taken by Kyodo September 24, 2017. Mandatory credit Kyodo/via REUTERS ATTENTION EDITORS - THIS IMAGE WAS PROVIDED BY A THIRD PARTY. MANDATORY CREDIT. JAPAN OUT.NO COMMERCIAL OR EDITORIAL SALES IN JAPAN. MANDATORY CREDIT Foto: KYODO

Får Caroline Wozniacki nok kredit for sine bedrifter? Det mener tennisekspert Michael Tauson ikke, efter danskeren søndag sikrede sig karrierens 26. titel.

Først nedsablede hun verdensetteren Garbine Muguruza i semifinalen. Herefter fortsatte Caroline Wozniacki sit triumftogt ved Pan Pacific Open i Japan, hvor hun i finalen besejrede hun russiske Anastasia Pavlyuchenkova med overlegne 6-0, 7-5. Det sikrede hende adgang til WTA-tourens sæsonfinale, hvor de otte bedste tennisspillere i verden mødes.

En bemærkelsesværdig bedrift efter en bemærkelsesværdig sæson på trods af, at der skulle syv finaleforsøg til i år, før det blev til en sejr for danskeren.

»Det har været en kanon sæson for hende. Hun har haft nogle bedre modstandere på dagen, og det er uheldigt, hun ikke vinder et par af de første seks finaler. Men hun har spillet syv finaler på WTA-touren og kommer med blandt de otte bedste. Det kan jo ikke blive meget bedre,« lyder det fra den tidligere tennisspiller og nuværende ekspert, Michael Tauson.

Wozniackis seks forgæves finaler i år var efterhånden blevet et stort samtaleemne, men Tauson mener, at danskerne glemmer noget, når snakken falder på Caroline Wozniacki.

For vi skal være heldige, hvis vi nogensinde ser en dansker på det niveau igen, mener han. Og det skal man have med i ligningen.

»Nogle gange synes jeg, at danskerne er meget hårde i deres vurdering. Bare fordi hun ikke har vundet en Grand Slam, er det næsten som om, hun ikke har succes med sin tennis. Tænk på, at hun har vundet 26 titler, hun har været på toppen i ti år, hun har været nummer et i verden og har leveret hvert eneste år. Det er en pragtpræstation. Vi skal være heldige, hvis vi nogensinde får en spiller på nogenlunde det niveau igen. Mange er ikke helt realistiske omkring, hvad hun har præsteret,« lyder det fra Tauson.

Sucessen kommer efter en periode, hvor Wozniacki har været lidt ude i kulden. Selv åbnede hun for snakken om et tidligt karrierestop, mens resultaterne på banen udeblev. Men 2016 var starten på opturen. Her fikWozniacki et godt resultat ved US Open sidste år, hvor hun nåede semifinalen. Dét blev vendepunktet.

»Hun fik overbevist sig selv om, at hun stadig kunne være med i toppen, da hun kom tilbage i topform. Hun sluttede 2016-sæsonen stærkt af og har taget det med videre, og så har hun har kunnet spille og træne kontinuerligt uden skader i år.«

»Hun kan ikke bygge meget mere på. Hun spiller på det højeste niveau, hun kan over en hel sæson. Det er hendes niveau. Hun er 27 år, og kan hun hænge på i toppen inden for de otte bedste, er der stadig helt fantastisk,« siger Tauson.

 

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.