Boris Becker har igen fundet kærligheden.

»Boris har aldrig haft problemer med at finde kvinder,« konstaterer ekshustruen Lilly Becker:

»Hvis det ikke er Layla, ville det være Petra eller Beyonce. Hovedsagen er, at han er glad.«

Sådan bekræfter Lilly Becker over for Bild, at Boris Becker nu danner par med den 31-årige britiske model Layla Powell. Det er hende her:

Det sker, efter at den i dag 51-årige tennislegende er gået gennem nogle år med masser af modgang.

I 2017 blev han erklæret konkurs ved retten i London, mens han sidste år blev skilt fra Lilly Becker efter ni års ægteskab – de har sammen sønnen Amadeus.

Lilly Becker er som tidligere nævnt glad på sin eksmands vegne. Og over hans forhold til Layla Powell.

»Jeg kender hende. Hun er sød. London er på en måde meget lille, og vi har alle fælles venner,« siger Lilly Becker til Bild.

Boris og Lilly Becker mens de endnu var gift.
Boris og Lilly Becker mens de endnu var gift. Foto: Mission Hills / Action Images vi
Vis mere

Lilly Becker fortæller, at 'vi er endnu ikke igennem' skilsmissen. Selv har hun besluttet at beholde Becker-efternavnet, fordi 'min søn jo hedder det, når alt kommer til alt'.

Hun har tidligere fortalt, hvordan skilsmissen var hård. Og hvordan hun allerede inden drak for meget på grund af Boris Beckers konkurs.:

»Til at begynde med slap jeg alle tøjler. På alle måder. For meget druk, for mange smøger, for mange byture. Jeg var ligeglad med alt,« har Lilly Becker tidligere fortalt.

I dag er hun endnu ikke helt ovre den svære tid.

»Jeg har det o.k. Men jeg er ikke glad endnu,« lyder det fra Lilly Becker.

Boris Becker har været gift to gange. Han har fire børn med tre forskellige kvinder.