Nu skulle den være god nok.

Nordamerika har fået sig et nyt stjernepar, for den canadiske tennisstjerne Eugenie Bouchard og den amerikanske NFL-spiller Mason Rudolph er nemlig blevet kærester.

Det skriver flere amerikanske medier – heriblandt TMZ.

Rygterne om det nye stjernepar har stået på i flere måneder, men søndag afslørede de to hovedpersoner selv forholdet på Instagram.

'Min valentinsdate,' skriver 25-årige Mason Rudolph i et opslag, hvor han har delt et billede af det lykkelige par, der lige nu er på ferie ved Mexicos kyst.

26-årige Eugenie Bouchard er dog mere hemmelighedsfuld om forholdet, da hun på sin Instagram-profil har delt et billede fra ferien uden sin bedre halvdel.

Det amerikanske medie hæfter sig dog ved, at forholdet er en realitet, da flere af Rudolphs holdkammerater har lykønsket parret.

Blandt andre har spillere som Eric Ebron, Zach Banner og Terrell Edmunds kommenteret opslaget.

Eugenie Bouchards datingliv har de senere år været et stort samtaleemne i verdenspressen. Blandt andet, fordi hun i 2017 tog på en date med en Twitter-fan efter et tabt Super Bowl-væddemål.

Den historie kan du læse mere om HER.

Mason Rudolph er i øjeblikket quarterback for Pittsburgh Steelers.