Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Tennisdommeren Carlos Bernardes har angiveligt haft et hjerteanfald, mens han sad i coronakarantæne på et hotel i Melbourne.

Australian Open-dommeren blev hastet til et hospital i Melbourne og er nu i en stabil tilstand ifølge Tennis News Brazil.

Bernardes var i karantæne i en hård lockdown sammen med mindst 72 tennisspillere efter at være fløjet til Australien for at være dommer ved Australian Open, som begynder 8. februar på Melbourne Park

Mediet rapporterer, at han har det godt og indtil videre bliver på hospitalet.

Australian Open har været ramt af kæmpe kaos, da hele 72 spillere samt flere medarbejdere har været i karantæne i to uger, efter at det blev opdaget, at flere smittede har været om bord på de fly, som har fløjet deltagene og medarbejdere til den australske by.

Blandt de ramte spillere skulle ifølge news.com.au være Victoria Azarenka, Sloane Stephens og Kei Nishikori. Sportsjournalisten Reem Abulleil, der dækker tennis tæt, fortæller, at også topspillerne Bianca Andreescu, Angelique Kerber og Svetlana Kuznetsova var blandt de spillere, som har været om bord på et af flyene.

Det giver en ekstremt dårlig start på en turnering, hvor danske Mikael Torpegaard også sidder isoleret på et hotel i Australien.

Også han har været på et fly med en coronasmittet, og derfor må han ikke forlade sit hotelværelse.

Andre læser også