Det går glimrende for Genie Bouchard, men nu har hun gjort noget kontroversielt.

Den tidligere verdensfemmer er i færd med at spille sig op igen efter flere års besvær, og ved den store turnering i Madrid har hun spillet sig gennem kval og slået Dayana Yastremska.

Efter sejren over ukraineren, der tidligere er suspenderet for doping, men fik den ophævet, skrev Bouchard et kritisk tweet.

»Der er et eller andet over at spille mod dopere i Madrid.«

Yastremska fik fjernet sin doping-suspendering, da man fandt det bevidst, at hun ikke bevidst havde taget det forbudte stof.
Yastremska fik fjernet sin doping-suspendering, da man fandt det bevidst, at hun ikke bevidst havde taget det forbudte stof. Foto: JULIAN FINNEY
Vis mere

Det blev hurtigt slettet, men internettet glemmer som bekendt aldrig, så nu florerer ordene i den grad ude i verden.

Udover at hug mod Yastremska kunne det også være rettet mod Sharapova, som Bouchard tidligere har angrebet, efter russeren blev taget for et forbudt stof i 2016.

»Hun er en snyder, så og for mig at se skal snydere i sport ikke have lov til at komme tilbage,« lød det dengang for Bouchard.

En Twitter-bruger havde skrevet, at Bouchard nu var 2-0 over spillere med doping-sager i Madrid.

Canadieren slettede sit svar, der lød:

»Jeg prøver bare at gøre min del.«