Man bør som bekendt ikke lege med tændstikker, mens man er ved at fylde bilen op på en benzinstation. Men dette huskeråd blæste verdensstjernen Novak Djokovic på, da han efter sin sejr i første runde af French Open på en kameralinse skrev:

»Kosovo er hjertet i Serbien, stop volden.«

Kosovo er forsat en politisk krudttønde, der kan eksplodere når som helst. Mere end 30 FN-udsendte blev denne uge såret, da de forsøgte at forhindre serbere i at trænge ind i rådhuset i byen Zvecan i det nordlige Kosovo.

Den vold, som Djokovic refererer til, er cirka 50 serbere, der ved samme lejlighed blev såret ifølge serbiske kilder. 

Djokovic' far er serber og kommer fra det nordlige Kosovo, og familien definerer sig, ligesom mange af serberne i Kosovo, fortsat som serbere og anerkender ikke Kosovos eksistens.

Problemet er, at Kosovo blev erklæret et selvstændigt land i 2008, og at mere end 100 lande, deriblandt Danmark, anerkender Kosovos eksistens.

Det interne had i området stikker dybt. Mere end 10.000 mennesker blev dræbt i borgerkrigen tilbage i 1998-99. Parterne er på ingen måde blevet forligt. Denne uges optøjer, der handler om, at serberne ikke vil anerkende en folkevalgt albansk borgmester i Zvecan, er bare endnu et eksempel på, at gløderne forsat ulmer i Balkan.

Alt dette ved Novak Djokovic jo udmærket, men det får ham øjensynligt ikke til at ryste på hånden.

»Jeg ved ikke, hvad der nu kommer til at ske, eller om jeg vil blive straffet. Det får mig dog ikke til at stoppe. Jeg vil gøre det igen,« sagde Novak Djokovic på en efterfølgende pressekonference.

Ingen bør være i tvivl om, at Djokovic mener, hvad han siger. Vi taler trods alt om en sportsudøver, der var villig til at blive deporteret fra Australien og udelukket fra to US Open-turneringer, hvor han var favorit til at vinde, fordi han ikke ville lade sig vaccinere mod covid.

Der er bare en stor forskel på det fuldt legitime oprør mod tvangsvaccinering og så at sparke til grillen, mens Europa brænder. Der har lige siden Ukrainekrigens start været bekymringer for, om volden kunne brede sig til Balkan.

Det har altid været løgn, at sport og politik ikke hænger sammen - tænk bare på VM i Qatar. Men at bruge en af verdens største sportsbegivenheder til aktivt at promovere så provokerende budskaber, det er skrappe sager.

Man kunne forestille sig reaktionen, hvis den russiske tennisspiller Daniil Medvedev på skærmen i Paris skrev: »Kyiv er hjertet i Rusland.« 

Det er vigtigt at understrege, at noget sådant har Medvedev aldrig gjort, men raseriet ville være stort, og konsekvenserne omfattende.

Et andet interessant aspekt af Djokovic' aktivisme er, at den udstiller den virkelighed, vi lever i, og at Vestens syn på verdensordenen på ingen måde deles af alle. 

Der er mange lande, der aldrig har anerkendt Kosovos eksistens – deriblandt Rusland og Kina.

Frankrigs sportsminister, Amélie Oudéa-Castéra, advarede onsdag Djokovic om ikke at udføre lignende aktivisme under French Open. Det er dog langtfra utænkeligt, at Djokovic igen vil teste arrangørernes tålmodighed undervejs i turneringen.