Tennis har givet Michael Mortensen alt.
Titler, store oplevelser og ikke mindst nogle helt unikke venskaber med flere verdensstjerner.
Alt sammen noget, der udsprang af den danske tennishelts karriere og det vilde jetsetliv, han til tider var en del af for år tilbage.
I dag er karrieren for længst lagt på hylden. Men venskaberne er stadig intakte.
Det bliver han især mindet om, hver gang han er ude til store turneringer for at kommentere for enten Eurosport eller DR.
Det fortæller han i et interview med B.T.
»Selv om jeg ikke var en verdensstjerne som mange af de andre, så er det stadig en rørende måde, jeg bliver modtaget på. Jeg var en brik i et stort puslespil. En del af en stor familie,« lyder det fra Michael Mortensen.
Ofte er det endda reelle superstjerner, der kommer hen til ham:
»Eksempelvis John McEnroe. Han kommer altid hen, hilser på mig og spørger, hvordan det går. Det betyder meget for mig. Det er i hvert fald et tegn på, at man har været vellidt på ATP-touren. Det er virkelig dejligt.«
Den vellidte personlighed var da også noget, som flere af de svenske tennislegender hurtigt faldt for.
Blandt andre Mats Wilander, Stefan Edberg, Magnus Larsson og Jonas Björkman, som han deltog i vilde fester med førhen, da jetsetlivet peakede.
Personer, som i dag er blevet nogle af danskerens tætteste venner, fortæller han:
»Alle mine svenske venner har jeg stadig kontakt med. Og vi mødes en gang imellem. Stefan, Mats, Jonas og Magnus. De fleste af dem bor faktisk i Sverige, hvor vi jo opholder os tit, fordi min kone er svensker, og fordi vi har et sommerhus deroppe.«
»Så spiller vi lidt tennis en gang imellem. Eller spiser en god frokost.«
Derfor er Michael Mortensen da også dybt taknemmelig for, at det netop var tennisvejen, han valgte at gå med som helt ung:
»Jeg er virkelig glad for, at jeg valgte tennis. Det har bare så mange facetter, som livet også har. Man kan konvertere det til dagligdagen.«
Han er desuden taknemmelig for, at han var professionel i 80'erne og 90'erne – og ikke i nutidens tennisverden.
»Det var stadig enormt seriøst, men der var også tid til at drikke en øl eller bruge tid på noget af det, som livet også har at byde på. I dag er tennis en anden sport, end da vi spillede,« afslutter han.