Den danske tennisspiller Frederik Løchte Nielsen var kun 20 år, da han mistede sin mor til kræft. Og hendes død har i den grad været med til at præge ham, i forhold til hvordan han ser på livet - og karrieren som professionel tennisspiller.

I 2012 slog Frederik Løchte Nielsen for alvor sit navn fast på den internationale tennisscene. Sammen med double-makkeren Jonathan Murray kunne han knytte næven i sand jubel efter at have vundet Wimbledon. En sejr, han - og resten af Danmark - på ingen måde havde forventet da turneringen startede.

Og faktisk kunne det da også have set helt anderledes ud for Frederik Løchte Nielsen, der i DR Sportens podcast, Illustreret Sport, fortæller, at det egentlig ikke lå i kortene, at han skulle leve et liv på tennisbanerne.

For talentet rakte ikke langt nok, mente han selv, da han var yngre. Og samme holdning delte familien pånær én person. Hans mor, Lone, der opfordrede ham til at droppe ud af skolen for at forfølge drømmen om at blive professionel tennisspiller.

Og på trods af at der heller ikke var opbakning at hente hos gymnasiets studievejleder, kæmpede han videre. Han ville være professionel, og han gik behårdt efter det. Men samtidig blev hans mor alvorligt syg. Hun fik konstateret kræft og døde to år senere, da Frederik Løchte Nielsen var blot 20 år gammel.

I dag er han 33, og han er ikke i tvivl om, at morens død har været med til at forme ham til den person, han er i dag.

»Vi kan ikke gøre noget ved det. Det eneste vi kan kontrollere, er, hvordan vi reagerer på det. Vi bliver nødt til at se på, hvad vi får i livet, i stedet for at se på det vi ikke får. Det var hendes attitude. Og det er jeg taknemmelig over at have taget med mig, fortæller Frederik Løchte Nielsen, der til dagligt bor i Lyngby, til Illustreret Sport.

Han vil gerne leve af tennis, selvom han godt ved, der for ham ikke er tale om et liv på den højeste økonomiske hylde, hvad angår indtjening.

Og under morens sygdomsforløb lærte han også nogle ting, som han har taget med sig i livet.

»Min mor var syg og jeg måtte få det bedste ud af det. Det har jeg taget med mig. Sådan en situation med den nærmeste person i mit liv, sætter livet i relief. Og det har måske også været det, der har gjort det lettere for mig at fortsætte med at spille tennis uden den helt store udsigt til et økonomisk afkast, sikkerhed eller fremtid. Fordi livet bliver ikke ligeså alvorligt, når jeg har oplevet en ting som det,« siger Frederik Løchte Nielsen.